Folkeforsk.no
Heim
Vel emne
Statistikk
Om
Registrer deg
Logg inn
Heim
Vel emnet ditt
Høgtidsmat ved familiefestar
NEG_39_8266_Ro_Rennesøy
Transkripsjon av filen #NEG_39_8266_Ro_Rennesøy
Kort rettleiar
metadata
sjå spørsmål
|
sjå fil
Nettleseren din støtter ikke visning av pdf
: 1: Det er gammel skik som varer ved frem- deles, at slækninger (ogsaa fjerntboende) og nabokoner og veninder kommer med mad til barselskonen. 2: De kom baade enkeltvis og i grupper. 3: De havde ingen avtale om hvad de skulde ha med sig. Det var en hemmelighed til de kom paa pladsen. 4: Var barselkonen bra kunde de første konerne komme 3 til 4 dage efter fødselen. 5: De kom i alminnelighed ikke mer end en gang hver til barselkonen. 6: Den mad de kom med i gamle dage var for det meste smørgraut men ogsaa andre sorter graut gjerne ogsaa gomme. I den senere tid er det blit helst kaker de kommer til barselkonen med. 7: Vi kjender ikke til at nogen har gaat til barselkonen mer end en gang. 8: I ældgamle dager var det nok helst en amber konerne hadde sengemaden i. Senere blev det steintøyterin eller fat. 9: Maten kalte de helst for sengemat eller ogsaa for barselgraut. \[s. 2\] 10: Det var alltid kona selv som gikk med sengamaten. Kunde hun ikke selv komme avsted sendte hun enten en datter eller en tjensetepige. 11: Det var ikke vanligt og folk syntes det var helst usømmeligt at mannen fulgte med, med sengematen. 12: Sendingsfolket blev alltid trakteret. Det var alltid av det beste som huset formaar. Og saa fik de smake av de tidligere indkomne gaver. Der var ingen forskjel enten den nyfødte var gutt eller pige. 13: Disse smaa gjestebud gjæstebudskomme. 14: Det kjendes ikke til at barselkonen holdt nogen slags traktering efter at hun var oppe igjen eller holdt noget slags «barsøl». 15: Der var ingen forskjel. Man gik ligesaavel til ugifte som gifte mødre. 16: Skikken begynte at skifte ved aarhundreskiftet. Da var det ikke lenger bare graut men ogsaa andre sager. Meget gik det med kaker, heimebakte eller kon- ditorkaker og til dels blomster. 17: Vi kjender ikke til at konene havde nogen gave med til den nyfødte. 18: Man har ikke noet kalas før barnet er til daapen. 19: Der blir altid holdt daapskalas, og de som var med var fadderne og de nærme- ste slæktninger. 20: Daabsselskapet blev kaldt «barsel» og kaldes saa den dag i dag. 21: Gjesterne sendte sendinger, men der var ingen bestemte spisesedel. \[s. 3\] 22: Gaverne var frivillige og efersom man havde raad. Den som bar barnet gav gjerne mest. 23: Det er nu for det meste ogsaa paa samme maaten nu til dags, kun at gaverne er meget større og verdifuldere end før. B. Fødselsdag. 24: Fødselsdagen blev ikke feiret i gamle dage verken av barna eller ældre. Det er nu i dette aarhundrede at denne feiringen har begyndt. 25: Fødselsdag for voksne holdes ikke hvert aar. Det er kun ved runde tall. 26: Her paa våre kanter blir man ikke budne (det er kun en og anden untagelse) Slægt, venner og naboer kommer for at ønske tillykke med dagen. 27: Det er kun de nærmeste slektninger, som gir gaver men alle som møter frem har førning med sig. 28: Det var svert skjelden man kom dagen ihu i gamle dage og noen spesiæl ret paa denne dag kjender vi ikke til. 29: Nu er det helst fuld middag med steik og diser efterpaa. Kaffe med bløtkake som gjesterne havde ført med sig. C. Konfirmasjon 30: Jeg kan nu huske konfirmasjonen en 70 aar tilbage. Da var der ingen høitid. Man havde dog noget bedere mad den dag end ellers; men forresten var det som en anden søndag. Gaver var det lidet eller intet av det kunde dog være en eller anden av fadderne som havde en liden haandrekning. \[s. 4\] 31: Nu er det konfirmasjonselskap som det skulde være et stort bryllup. De begynte saa smaat ved aarhundreskiftet; men har vokset sig større med tiden til det har naaet det punkt det har i dag. 32: Man pleier at be slæktninger naboen og venner. Presten og læreren er som regel med. 33: Gjestene sendte sendinger og gjør det ogsaa nu. 34: Konfirmanterne faar en mengde med gaver av all slags. Det er helst fra de budne men ogsaa en del fra andre. 35: Det kun almindelige retter og kaker som bruger ved en konfirmasjon. D. Bryllup. 36: Vi husker ikke at her er blit holdt noget forlovelseselska i vor tid. 37: I gamle dage var der nok ofte forlovelses- selskaper eftersom vi har lest, men i vor tid er der intet selskap før det berer til bryllups. 38: Brylluperne varte i almindelighed i 3 dage. a. Der var mindst 4 maaltider for dagen. b. Om morgenen brød, kaker og kaffe. Midag var det steg med alt tilbehør. Efterpaa kaffe og kaker igjen. Om kvelden Midagsmad. c. Nogen ret som skulde serveres ved hvert bryllup kjendes ikke. d. Det var som et fast program for 2. og 3. dag. 2.dags kveld var det risengrynsgraut og 3:dag var brudeparet med som opvertere. 39: Alle havde en stor \[vidflat\] kurv ofte fint malet men uden laak. Disse kalles førnings- kurv og bruktes ikke til noget andet. Disse kurve havde de fulde av mad med sig til bryllupet. Det var smør, vafler, \[s. 5\] 39: gjerne heimestekte kaker ofte gome og meget andet. Lepse var alltid en vis før- ning i bryllup. 40: Man lagde maten i førningskurven saa fint som man kunde og smøret havde men lagt i en dertil arbeidet treform og naar man tog formen av var det et meget utkraatet smørstykke. 41: Her var ingen bedeman som bad til bryllups. Det var bruden selv som gik og naar der var lengere vei var brudgommen med. Nogen kjøtindsamling var her aldrig. 42: Sendingen til brylluper og alle selskape- lige samenkomster kaltes ret og slet «førning» og kaldes saa den dag i dag. 43: I almindelighed havde de sendingen med selv som gik i bryllupet, hvis ikke saa var det en søn eller datter som bar den frem til bryllupshuset. 44: Der var ikke nogen fest. De kom med trakteringen bryllupsdagen og de blev nok \[?trateret\] som kom med den. Her hos os var det skik og bruk at alle gjenter i nok- saa stor omkreds kom andendag med melk som skulde være til \[-grade\] grauten om kvelden. Disse gjenterne var til bords og fik smake bryllupsmaten, og fik ogsaa noget med i spandet heim. 45: Det hendte at de sendte en smakebit med heim til dem som ikke var i bryl- lupet. 46: Det var almindelig husets folk som stod for stellet med maten men de havde altid en \[-ovekok\] overkok og noget andet navn paa hende kjender vi ikke. \[s. 6\] 47: Disse store brylluper er det slut med for lenge siden. Her har ikke været holdt nogen av disse stor brylluper de siste 25-30 aar. 48: Man holder ikke bryllup paa hotel her hos os. De blir gifte heime og saa har de en festlig kveld og natten med. 49: Det er sjelden at forlovede reiser til byen for at la sig vie. 50: Bryllupsgaverne er nu i alle tilfelde mer end tidobelt mod de var i de gamle brylluper, enten det gjelder penge eller gaver av varer av for- skjellig slags. 51: De holder ikke fest paa bryllupsdagen. Det er kun ved runde tall. Sølvbryl- lup 25 aar og Guldbryllup 50 aar. E Gravøl 52: Det var altid ugift dame som gik og bad til «selaba» som de kalte det. Det var visse gaarde som var regnet for grender. Denne dame gik saa fra hus til hus hos disse grender og bad om de vilde være saa snilde og følge avdøde til graven. Hun gikk ogsaa til avdødes slækninger om de bode utenom grannelaget. 53: Det var saa forskjelligt hvor lenge det varte. Det hendte i gamle dage at man fik kun en dram og kringle til før man gik med liget til kirkegaarden og saa gik man derfra og heim, men i almindelighed varte gravølet hele dagen til langt paa kveld og man havde de minds 3 maaltider alltid graut om kvelden. \[s. 7\] 54: Maaltiderne ofte kjød eller ogsaa tør- fisk graut altid til kvelds. Man fik istand langbord som man sad rundt. Aldrig serveres gjesterne staaende. 55: Kjender ikke til at der var nogen slag mad som ikke måtte nyttes ved begravelsesmiddagen. 56: Der var ikke noget serskildt navn paa hovedmaaltidet. 57: Var der liten plads i huset maate man indskrenke sig saa godt kunde og holdt gjerne til ute med et og andet. Man gik aldri til naboen med noget. 58: Gjesterne havde sendingerne med sig og sendte dem aldrig dagen i forveien. 59: Matvarene var ikke pyntet eller pak- ket paa en spesiell maade. 60: Sendingerne blev ikke sendt dagen i for- veien og der blev ikke holdt noget kalas. 61: Der var ingen forskjel paa maten enten den avdøde var gift eller ugift. Graut havde de i almindelighed enten avdøde var gift eller ugift. 62: Overgangsformerne fra det gamle til det nye er ikke saa store. Man fik mad baade før man gik med liget og efter at man kom heim fra kirkegaarden baade før og nu. Alkohol har ikke været brukt de siste 70-80 ar. 63: Brygning av maltøl heime har her ikke været i mands minde og alkoholforbruget var banlyst fra gamle tider. 64: Heimebryging og den gammeldagse sendingen er nu saa gammel at her er ikke lenger nogen nulevende som har kjendskap til det. \[s. 8\] 65: Bevertningen er nu saa at man samles i sørgehuset og stundom faar man en kop kaffe før man gaar med liget og stundom ikke, men efter man er komme heim fra kirkegaarden saa er det fuld midag med kaffe efterpaa. 66: Alkohol har som tidligere meddelt ikke været brukt de siste 70-80 aar i begravelser. 67: At have begravelsesmidag \[-er ganske\] paa hotel er ganske ukjendt. 68: Det var vel rundt 1920 at man sluttet med at gaar rund og be til begravelse siden har man kun averteret og bet i aviserne. Nu var det mer frit og var det mer frit saa man kunde gaa hvem som vilde. 69: Det var fraa 1915 til 1920 man begynte at avertere begravelsene i Aviserne. E Nye fester. 70: Der har ikke dannet sig nogen tradisjon om hvad slags mad de skulde ha 17.mai. 71: Det er især unge piger som feirer morsdagen idet de gir hende en presang eller en kake. 72: Vi kjender ikke til nogen som feirer fars- dagen. 73: Tror ikke de har nogen bestemte retter eller kager paa denne dag. 74: Tror ikke at bakeren paa stedet anbefaler serskilte kaker. De er nok helst efter eget valg. 75: Hvordan mors og farsdagen blev kjendt her er ikke godt å si. De kom som andet nyt uforvarende og helst ubemerket.
Lagre
Lagre og merk som ferdig
Vennligst logg inn for å starte transkripsjon
00:00:00
Gje opp transkripsjon
Transkriber ein tilfeldig
Førre
Neste