Folkeforsk.no
Heim
Vel emne
Statistikk
Om
Registrer deg
Logg inn
Heim
Vel emnet ditt
Død og begravelse
NEG_64_13172_Bu_Nes
Transkripsjon av filen #NEG_64_13172_Bu_Nes
Kort rettleiar
metadata
sjå spørsmål
|
sjå fil
Nettleseren din støtter ikke visning av pdf
\[\_Dødsvarsler\] 1: Ja dem kunde nok være forskjæ- -lig, vist en ko rista sig medens den blev mjælket, el vist to tok likt i døra klinka på ver sin side av døren, el man satte fo- -ten fast i døren da man gik i kjennem den, eller det låg pina el fliser i krøs på gulvet, da sa man at nu spørja me dødt. Eller vist en røv skrek i nærheten av et hus der det lå en syk, så skulde det være varsel om død eller vist en kor fløi over et stæd og skrek flere ganger, så skulde det være varsler om dødsulyke. 2: Det kune nok vist være forskjæligt med det efter som jeg har hørt foresempel jule natten vist dem såg avtryket efter en fot i øskun i peise julemorgen så var \[s. 2\] det sikert at en kom til at dø før neste jul, og ligeledes om det var barn el vaksen det galt, det var sp året som viste det. 3: Det er ukjent for mig. 4: Det har jeg nok ikke hørt noget serdeles om her da. 5: Ja det har jeg, og det like til de siste årene, dem kalla det dåuingslus, og borte blir den med døden siger dem. 5: Ja en som plutseligt fik god apetitt og splte mer en almin- -delig, sa dem om han at han spiser for feigden (døden). \[\_Dødsleiet\] 7: Ja det har jeg nok hørt at dem jord i ældre tider, dem mente at dem ikke fik dø før dem kom bari sin egen seng der dem hade liget. 8: Det var nok kanske forskjæligt meg jeg har ikke hørt noget om det. 9: Dette har jeg nok ikke hørt noget om her da. 10: Ja det har nok vært brugt og blir brukt fremdeles. 11: Det var nu å jøre den syke så ren som mulig, og ha på ham rent, og likeledes skulde nu hus- ens folk være lit skikeligt klæde og rene. Det hente og hender nu også at en del av husens folk også tar imot \[s. 3\] nattverden samtidigt med den syke 12: det var nu helst de næreste skjylde da. 13: Ja, det var nok mange som bestemte det før de døde. \[\_Tiden mellem dødsfalet og begravelsen.\] 14: Slik, "han Knut somna i kveld", "han slokna i dagtile han Per", "han fæk fara her- -ifra han Mekel i dag". 15: Jeg tror eg har hørt at dem brukte et brennende lys helst. 16: Bare hørt tale om det. 17: Ja dem luket øinene, men det var ikke altid dem la en mynt på, for det kunde nu være at dem ikke hade nogen passelig mynt til dette bruk, og da måtte man om det var nødvendig bruke andre ting. Ja jeg kan sogar huske for ca 70 år siden, såg at dem hade brukt et styke av en rundslåt kafi skål til dette bruk, og det hent nok vist jamt at dem brukt noget lignende til dette bruk, vist det var nødvendigt. 18: Det hente nok at dem la en salmebok, el noget lignende under haken, men jabnas så brukte dem et gamlet tørklæ til det. 19: Aa nei det var nok ikke altid detm ja det var da vist nok ingen fast skjik med det som jeg vet. \[s. 4\] 20: Det var nu jævne en av husets folk det om det så var, for nogen beman var det nok ikke i dette høve. 21: Jeg har ikke akurat hørt noget om det, men jeg har hørt lignende at vist det var budeia som hade slokna så fik dyra lit ekstra, eller det var den som hade stælt hesten som hade somna så fik hesten lit ekstra, så man kan si at dem blev varsla på en slags måte i slike tilfelder. 22: Vist det ikke var på høieste vinteren så blev nu vinduet abnet, men vist det nu var i huset der dem bodde at den døde lå, så var det ikke noget å fare- -ta sig da, stort da ialfal. 23: Ja det var nok mange tider ikke så længe det akurat, det var til dem hade stelt sig lit å skulde vaske å stele lket det da. 24: Det blev lagt på en krok, el en benk. 25: Nei ikke så vidt jeg vet. 26: Jeg tror og så vidt jeg har hørt og erfaret, så dette å ligge på likstrå, det er en benevnelse på den tiden fra dem ere døde og til dem blir begravet, for dem siger dem liger på likstrå efter at den ere lagt i kisten, ja sogar om dem ere bragt til gravkapelt, så dette har såvidt jeg kan skjøne \[s. 5\] ikke noget med strå eller med halm å jøre- Det er bare en be- -nevnelse, men vad det egentligt kommer fra vet jeg nok ikke. 27: Aa ja som jabnas, men vist ikke før liket var vasket å stelt. 28: Det hent nok at dem samtidigt brente en del rigtige uvande klær efter den døde samtidigt med halmen. 29: Dette er noget som jeg ikke kan si noget om, for kisten med den døde i blev ikke båret ut avgår- -den før ved begravelsen i ældre tid, da dem ikke hade gravkapel her. Dette med likstrået er efter min mening bare en benevnse. har i det hele taket ikke noget med strå el halm å jare. 30: Det kunde være til forskjæligt, men i almindelig hed en tre - fire timer, men skulde dem nu på garane efter hjelp så kunde det nok bli lit længre også da. 31: Ja mange tider i ældre tider så jorde husets folk det, vist det var nogen til det da. Minder så var det gjærne en kvinde i grenden el å si i naboskapet som dem fik til å jøre dette. 32: Nei ikke akurat det, ja hun var nu som oftas sort klæd da, med et stort sort forklæ. 33: Ja da. 34: Ja det blev dem. 35: Ja det blev dem også \[s. 6\] 36: §Ja det blev det da. 37: Det er nok ikjent for mig her da, for det har jeg aldrig hørt om. Likklær 38: Sveipa det. 39: Det var og er liksvøp og liklaken og el likbleiem som bestod av likskjorte og hoser og ei slags hæte el å si luve og pute- var og liklaken som også blei kalt likbleie. 40: Ja det er likbleie og liklaken, det måte være så stort som kisten var stor til, både i længde og brede, og den blev brøit over liket efter at de andre likklærne var har på, og da ikke flere skulde se likket så blev likbleia brøiet over hodet også, så den blev så å si brøiet over hele liket. 41: Det var ikke sakt at dem hade dette da, så det har jeg ikke hørt noget. 42: Nei ikke så vit jeg har hørt. 43: Nei det har jeg ikke hørt om, dei dem hade dem ikke liggendes, i ældre tid så måtte dem kjøpe tøi til liksvøp og sy dem selve, men ikke nu længre. 44: Ja det var nok aler helst det. 45: Nei aldele ikke så vidt jeg vet. 46: Nei det har jeg aldrig hørt tale om. 47: Ja det var nok likt for alle det. \[s. 7\] 48: Nei ikke som jeg kjænder til her. 49: Nei ikke som jeg har hørt om da. 59: Jeg kan huske at dem hade klip- -pet noen blonder og si av det same tøiet som svøpet var laget av, som dem hade efter kanten på kisten op inder siden. 51: Så ved 1900 talet, men det hente nok at dem skrev til byen før den tiden efter lik svøp, men det var nu aldeles skjældent det da, for fraktet tok for lang tid. 52: Nu er det å kjøpe ferdige likklær i sammen med kisten og dem er nok vel av et slags lin. 53: Ja det blir dem. 54: Nei det tror jeg ingen husker noget til nu for tiden længre. 55: Det er nok for gammet nu. 56: Det er også for gammet for mig. 54: Har ikke hørt noget om det. 58: Det var nok vist skjælden at dem hade kisten stående, det kunde være en del livørsfolk som hade fåt laga sig kiste, samtidigt med at dem over lot gården, men det var nok svert skjældan det også, men slike kunde nu ha matrialet til kiste for da var det å han- skjæra bord til kiste, og da hente det nok at en bonde fik skåre sig bord til kisten til sig og sin kone vist han hade noge da. 59: I ret gammel tid så var det nok ikke andet efter som dem siger. \[s 8\] 60: Ja det var det. 61: Det var en snikker i bygda det. 62: Den var sort ja, den sorte fargen blev laget av kjønrøik, som blev blandet til i limvand. 63: Så omkring 1910 omtrent. 64: Ike så vidt jeg har set eller hørt. 65: Det var høvelflis det, da dem laga kistene hjeme. 66: Den blev fylt med høvelflis helst 67: Nu blir kisten kjøpt ferdig, med liksvøp i, og fargen er nu bestandig kvit. 68: Det er nu vist svert længe siden dem skulde ha med sig noget i kisten, så det har jeg ikke hørt om siker da, men jeg har nok hørt om noget sligt men det er nu mest som historir at dem skulde ha med sig både redskap og andre brugs- -ting, ja til og med mat. 69: Det jar jeg nok ikke hørt stort om, men det var vist enkelte som brukte det, men sver skjæl- -dent det hente. 70: Det hent at dem laga eit kors opå låket og det farga dei hvidt. 71: Det er ukjent for mig. 72: Ukjen. 73: Det husker vist ingen nu. 74: Ja det hent nok i lit ældre tid, og at dem kalt en liten andaksstund ved den anledning, det var andakt ved "kistelegg". \[s. 9\] 75: Ja det jorde det, men aldrig fest med dans her i dalen da. 76: Det var nok i stuen det, or her var det så at si bare halling stuer for en tid til bake. 77: Det var nok vel skjeldent at liket stod inde i et beboelseshus, for dem hade skjælden så meget hus i ældre tid, så det var nok helst i et uthus liket blev sat. Men det blev jærne strød einer eller granbar omkring kistene der hun stod. 78: Ja det blev da strød med bar og einer under å omkring kisten. 79: Var det om sommeren da det var tii så var det og ta endewl gran- -busker og ståure neri jorden og på denne måten få til en barhyte, og om vinteen var det lit være å få det til, da var det og støa dei på hinanden i toppen og bin- -de dem isammen der, og på denne måten få til en barhytte. På ommars tid så blev det jerne brug låuvbusker, ja bjørk da til en låuvhytte (lauvsal.) 80: Det hente nok at den blev brugt om vinteren også. 81: Nei jeg har ikke hørt el set om det. 82: Ja. 83: Lokket blev nok lakt på det. 84: Det var duk av samme slags som svøpet, og en halv meter i firkant eller noget sligt. \[s. 10\] 85: Ansiktsalvet. 86: Ja det gjorde dem nok en del da. 87: Ja de var i 1953. 88: Den har forandret sig slik, at nu blir liket av de nermest omkring kapellet bringa dit da dem har lagt det i kisten, \[?tar\] uten nogen slags sermoni eller tiltak. Men er det lit længre uti bygda, og dem skal bringe liket til kapellet så er det jærne en liten tilstæling, og at det samles en del av slækt og naboer, da dem tar det ut fra heimen, og da blir det holt en liten andakt, og lit bevertning. Efter at begravelen er over ved kapellet så er det bevertning på et hotel el pensionat el å si et bevertningsstæd, så de gamle skik- kerne er nok ganske forsvundet nu. \[\_Sorg\] 89: Ja dem skuld nu helst det da. 90: Det skulde nu være så stile som muligt da på alle måter. 91: Ja sørgetiden den kunde det nu være forskjælige længder på den da, det var efter som sorgen var stor el liten, sorgen var ikke så stor efter en gammel sykelig en, som efter en yngre og friskere en, så det er ikke godt og tidfeste sørge- -tiden akurat det var efter som dem tok det. 92: Ja det var nu først og fremst at man ikke skulde gå på dans da, eller foreta sig noget som vakte opsikt. \[s. 11\] Ja dem hade jærne det, dem skulde helst være sort klæde og helst uten nogen stas på, eller smyker, det var nu ens for alle både men, kvinder, ungdom, og barn. 94: Nei ikke akurat det som jeg vet. 95: Nei ikke som jeg har hørt om. 96: Nei det har jeg ikke hørt om. 97: Ja det var vist man fik en stor arv efter avdøde. \[\_Synge ut liket.\] 98: Nei det tror jeg ikke det skulde. 99: Begravelse eller også Likfær, for eksempel var du i likfærn efter Ola. 100: Ja det blev sunget ut fra huset om vinteren, men om sommeren så var det hjerne fra en låuvhytte ute på tunet. Det var den dem kalte kjømeister som sang da, og gol føre it jenem dørene og sang like bort til kjøredonningen som skulde brukes. 101: Ja i gamel tid husker jeg at taket på kisten var tat av da folket kom, og blev ikke lakt på før dem hade sunget en salme og halt lik talen like for dem skulde ta det ut, dette var nu for over sytti år siden det da, men i det senere så har det vert til det at det er blit spurt om nogen vil se liket og at låket blir tat av for dem. 102: Aaklæet kunde det nok være forskjælige farger på, samme med \[s. 12\] meget roser på, og andre minder med roser på, og det var da lagt på til lengsen. 103: Det var to lys dem brukte og de stod på et bord bak kisten eller å si ved hode enden på kisten. 104: Det var to det. 105:Da var det helst to kvinder som bar ved sit lys efter kisten. 106: Det var nu efter kisten dem bar lysene, og da var det som sagt to kvinder som bar dem. 107: Bort til kjøredoningen til dem fik sat kisten fra sig der. 108: Ja vist liket skulde bringes ind i kirken, så tok dem lysene med sig dit og tente dem igjen der, minderså tok de dem ind og sluket dem straks. 109: Det har jeg ikke hørt noget om. 110: Ja dette er nok noget jeg ikke har hørt noget om det. 111: Det vet jeg alt så ikke noget om. 112: Jeg kan huske at jeg hørte dem snaka om dem, men det er nok vist længe siden dem eksisterte, så det er nok ingen som husker dem nu. 113: Ja dem sang dem med en serdeles langsom tone. 114: Ja det er det. 115: I 1912-15 tror jeg det var. 116: Ja da var det en lærer eller en anden en som var lit til at synge, som dem kalte for \[s. 13\] kjøkenmester, eller i daglig tal kjømeister, og han både sang og holt lik talen 117: Det kjender jeg ikke til her, men jeg har hørt om en begravelse i en lit avstenkt bygd i numedal at det var en slik kjømeister som skulde forete, og så sa han noget sligt er det fortalt. Ja ho Margit var ei ræktig bra kjæring ho laga bådø go mat a an, å synji å læsa kune me alø å dermæ so ta me us en dram å so knipe me ho rat. No er det det å merke ved dette at dei hade lang vei, og kanske vedkomende var mindre til at tale, men kanske glad i ei dram, men der synes det at dem skulde ha en velfarsskål. 118: Ja det var nu skjik i gam- mal ti at dei skulde ha brændevin. i begravelsene også, men øl var det da sikert med i begravelsene. 119: Det var nu helst de nereste beslæktet. 1120: Nei aldeles ikke så vit jeg vet. 121: Ja nu er det de aller næraste, sønner og sviger sønner eller andre nær beslæktede. 122: Det var med fotenden først 123: Nei det har jeg aldrig hørt om. 124: Det er noget som ikke har forekomet her kan jeg tro, aldrig hørt el set om dette. \[s. 14\] 125: Ja det var å er almindeligt det. 126: Nei det jorde dem ikke. 127: Ja så vel som de andre, men ikke noget ekstra for det om de var lærere. 128: Ja kvindene så vel som man- -folka fulkte ut på tunet og lit længre også somme tider. 129: Aa dem fulkte nu med så at si alle manfolka til kirkegården. 130: Aa det var vel sån ved 1900 el der omkring. 131: Det ser ut til det, at det, det skal være nu for tiden. 132: Det blev strød med haka gran- -bar over gårsplasen, og i porten el å si tungrinda var det sat tp granbusker en på ver side så det var som en port med farvel, men ikke andre stæder efter veien. 133: Det hente nok at det vart strøt med bar forbi enkelte gårder, der dem reiste forbi, men det var ikke nogen fast skjik. 134: Nei det er ikke vanligt å heise flag om en er død i grenda, på halv stang altså, det blev bare flaget dagen som begravelsen var. og da blev det flaget på halv stang, før dem begynder og samle sig i begravelsegården. 135: Det var og er søæktninger naboer og venner, det hender også efter kirkeveien, for enkelt vedkommend. 136: Ja det var da det jabnas. \[s. 15\] 137: Det var helst da dem såg begravels- sesfølget vente tilbake. 138: Det er blit til det i det siste la os si fra 1950, el deromkring blit til at dem lar flaget hange på halv stang til kvels, el å si hele dagen til ende. 139: Nei det har dem ikke brugt her. 140: Dem holt sig helst inde, var dem ut på jorde så gik dem ind, eller i det minste jemte sig foran et eller andet så likfølget ikke såg dem. 141: Ukjent her altså. 142: Det har jeg ikke hørt noget om. 143: Ikke her da i alfal. 144: Har ikke hørt noget om det. 145: Det var å ha lit granbar under. 146: Han skulde helst være mørk da. 147: Den skilde nu helst ikke være føletung. 148: Ja det var nok almindelig skjik det. 149: Ja dem kjørte nu askeligere fortere på hjemveien, om ikke akurat kappkjøring da. 150: Det var jerne en av de nereste slæktningene, eller efter som det kunde passe sig, el høvde sig. 151: Ja det jorde han. 152: Nei ikke som jeg har hørt el set. 153: Ja det kunde nok være på for- -skjælige måter det, dem drog el også bar dem liket, eller også kjøre det på en slags slødd, det var to såler hesten var spent for i \[s. 16\] sat en den, og tappane drogs efter bakken og kisten stod da oppå disse sålerne, jeg har selv vert med ved en slik transport i 1898, det var efter en kronglut sætervei. 154: Ja det var nu helst låten på kirkeklokkene dem skulde få vite noget om det, også var det også lysene da dem bar dem ut efter kisten som dem la merke på da og skulde tyde skjebnen til av døde. 155: Det kunde nu vist være forskjæ- -ligt med det da. dem hade vel helst ver sin tro om slike ting efter som man hørte og hører. \[\_På kirkegården\] 156: Ja det var de som bar den det, den blev ikke sat ned, den blev båret dirigte til graven. 154: Nei aldrig hørt om det. 158: Ja det var vel helst han som holt begravelsen. 159: Ja det var nok de samme som bar den ut helst det da. 160: Nei det har jeg aldrig hørt om. 161: Ja vist han i det hele tat ikke var med føre. Men i ældre tid så var presten skjælden med, det var bare en kjømeister, og han funger- te så vel ved graven som i hjemet, og jord på kastelsen blev foretat en messe søndag efter på, men anderledes nu da presten er mest med, og dem bruker gravkapelt. \[s. 17\] 168: Det har jeg aldrig hørt noget om. 163: Ja det hente nok nu i det siste før dem fik gravkapelet, men vist ikke i gamle dager, untat vist det var en prest eller så som skulde stæ-des til hvile. 164: Ja det var, og er vanligt det. 165: Nei aldrig så vidt jeg vet. 166: Ja det var og er vanligt det. \[\_Graven\] 167: Ja det vet jeg nu ikke så sikert men det er det nok længesiden, jeg tror så vidt jeg vet at det er en 90 el 100 år siden, ja siker det- 168: Det er kirke tjæneren som også er graver, og han blir da nemt som graver (gravern). 169: Det var da å leil en man tl det da, det måtte jøres i forveien. 170: Det var i lang tid at det var dem som var meg i begravelsen som kastet graven igjen, det blev ikke slut på det for omtrent en femti år siden 171: Nei det vart det ikke jort som jeg vet da. 172: Ja det var vel efter skriftens ord, av jord er du komet og av jord skal du opstå. 173: Ja vist man ikke hade grav- korset med ved begravelsen, så blev det sat ned et andet merke, en fjøl med naven på eller så. 174: Det var nok mange tider slet det, det hente jamt at den ikke blev set til fra den blev kastet igjen, og til den blev tat op til en anden. 175: Det kan nok være lit forskjæligt nu også, for dem som ere fra ytre- -kanten av bygda, og på den måten får lang vei til kirken, men som helst blir nu gravene helst stelt lit til pins el om sommeren, men dem som bor nære kirken, pynter nu gravene så at si hle sommeren med blomster, og vatner dem flitigt. \[\_Særlige tilfelle.\] 176: Ja det jorde han. 177: Nei ikke i gamle dager, da skulde den løftes over kirke muren, men nu blir den båret jenem kirkegårdsporten som andre lik. 178: Det har jeg ikke hørt om, men nu vet jeg nu at det ikke blir jort. 179: I utkanten av kirkegården. 180: Dem pasede helst på og fik dem i graven med en anden, ellers måtte dem ta op en grav til dem. 181: Dem var det nu og få i kisten til en anden det da. \[\_Gravøl\] 182: Begravelse eller i dagelig tale Likfær (var i likfær i går). 183: Det var jærne en fast beamann i grænden i gamle dager, men nu blir det utført av nesten vem som helst, men som helst av en \[s. 19\] lit ældre man, men som sakt så blir det utført av vem som helst nu i det siste, ja jærne av dem som jør begra- -velsen, eller endog ved brev og aventer- sement nu i det aller siste. 184: Det var så Aa si ligt ved begravelse og bryllup, angåend inbydelsen. 185: Ja ved inbydelsen til begravelsen skuld nu beamann væra sort klæd, i alfal mørk klæd, og i gamel tid så brukte dem nu og ha stav, for da var dem nu helst lit ældre disse beamendene. 186: Det var nu skjiken at da han kom in så var det å ta av sig luva å helsø og så sa han "gud fred i huset" og så stod han ved døren og bar fram sit erende. 187: Det var nu jærne ikke så liten forskjæl på beabønnen. Jeg kan nu erindre at det var noget sligt somme trugte, jeg er sent fra Knut Bø i dette viktige erende, for gud har kalt Lars Bø til sig, og hans jordiske legeme skal stædes til vile onsdag den 10 d.s. og han har nok ved guss og sønnens hjelp fåt det godt, for en linerle har sitet på staburstaket og kvitra alle dager siden han sløkna, så jeg skal nu bede dere alle i huset som kan komme, og delta i begravelsen, og samlings tiden kl 10. Og da han hade udtræta dette så gik han sta og satte sig. 188: Ja det blev nok jabnas til det. \[s. 20\] 189: Nei ikke i gamle dager, untat det var slæktninger som var langt unda, 190: Det var nu forskjæligt det da, var det på et lite stæd å kalø så var det bare en dag, men var det på et å si støre stæd så var det nu to dager, og i rigtig gamle dager så var det jerne optil tre dager siges det. 191: Det vart nok brugt fem mål- -tider og kanske mer også om dagen, for det var nu jerne til det at det blev haldanes på utover natten også somme tider og stæder. 192: Det har jeg nok ikke å si hørt noget om. 193: Det ikke jeg hørt noget om. 194: Ja det var nu helst slik da, men det hente nok at disse også deltok i tilstelningen. 195: Ja det var nok vist skjiken det vist det lot sig jera, ialfal til likfære var reist forbi. 196: Det kunde nok væra lit forskjæligt med det, men jamt hade dem den med sig begravelse dagen. 197: Det kunde være tjeneste jenta, el datter på gården eller til å med manden eller også konen på gården vist det ikke var nogen anden til det, ja den måtte da ialfal være mørk klæd. 198: Det blev nu jerne det da, det blev en liten bevertning i alfal. 199: Nei det hørt man ikke noget om. 200: Ja ved hel sending da var det \[s. 21\] da var det først at det var et grå ute span antil rummegraut eller risengrynsgråut, og en del lefsekling og rumme brød og rome også en del vafler. Halv sending var antil et graute span som nu blev nemt en rumegråut dyllø, el ei dylø med risengry gråut (dyllø det er det samme som span). Eller bare rumme brød og lefsekling og vafela. 201: Det døde ut lit om send med de flere dagers gravøler, og over til enklere skjiker, skjikene kom nu utenfra, og avløste de gamle skjikene lit efter lit, de flere dagers gravølene holt sig lengst blant de bedre stilte (de rikeste). 202: Ja det døde da ut, og alkoholdbru- ket forsvant da så at si, for brendevin blev det da slut med i gravølene. 203: Ja man kan si det at sendingene holt sig lengs ved gravølene, men hjemmebrygging holt sig vel lengst til brylåup ser det ut for. 204: Ja. 205: Det var nok omtrent i 1914 el der- -omkring tror jeg. 206: Dem blev laget hjemme ja, det var av lyng og bar og potteblomster og leta papir. 207: Det er nok først i de aller siste årene man har begynt med det, men det blir nu heller ikke brukt i større mengder av dem da. 208: Ja dem lar jerne en del bli med \[s. 22\] men graven, det er bare en liten del som blir lagt oppå graven av de største og peneste. 209: Nu blir de ligende på gravstædet for det blir så alt for meget av dem, så dem har ikke rum til dem, så dem liger på graven til dem røtnø. 210: Vist begravelsen er i hjemet så er det bevertning da føre dem tar ut liket, også er det midagen da dem kommer igjen, og kaffe strals efter, og så er det kvelden det siste da. Alkohl blir ikke brukt nu da. 211: Ja man jor det mest nu, vist man tar ut liket fra hjemmet så får dem bevertning føre dem tar ut liket, og så har man midagen og kaffi efter på på et hotel el bevertningsstæd, og vist liket er brakt til kapelet så det blir tat ut der, så er det bare midagen og kaffe efter på, på hotelet. 212: Det var vel omkring 1900 åra tror jeg så omtrent.
Lagre
Lagre og merk som ferdig
Vennligst logg inn for å starte transkripsjon
00:00:00
Gje opp transkripsjon
Transkriber ein tilfeldig
Førre
Neste