Transkripsjon av filen #NEG_36_7473_Ak_Nes

metadata sjå spørsmål | sjå fil

:

A.  
1: Naar man mente ja nikket man med hodet,  
mente man nei ristet man paa det; man  
kunde ogsaa vinke afvergende med haanden.  
2: Man hilset paa alle, men likesom mere koldt  
paa fremmede.  
3: Mænd skulle hilse først, naar man mødte  
kvinder; forresten skulle de yngste hilse først.  
4: Man sagde gjerne: Du er ute og gaar, og saa  
var det bemerkninger om været, man først tydde til.  
5: Man havde likesom en underdanig mine, naar  
man hilste paa prester og embetsmænd, mens  
man havde et mere godslig uttryk naar man  
hilste paa slektninger og granner; fremmede fik  
et mere koldt nik. Lua tok man ikke af sig, men  
hatten lettet man paa gjerne lidt høiere, naar  
man mødte storkarer.  
6: Det var ikke i bruk at holde i hatten med  
begge hænderne eller lua under armen.  
7: Man haandhilste paa hverandre ved visit  
ogsaa paa barna; mange havde for skik at gi  
dem en klap.  
\[s. 2\]  
9: Det hendte nok, at to riktig gode venner gav  
hverandre en klap paa aksla, naar de ikke  
havde set hverandre paa lidt lang tid.  
10: Man tok ikke af sig hatten om man hørte  
klokkeringing fra kirken; men man stod  
gjerne rolig en stund og hørte paa; kvinnerne  
gjerne lidt længere.  
11: De gik tilside og vendte ansiktet mod veien,  
mens de drog forbi; ved begravelser tok man  
af sig hodeplagget.  
12: Det var ikke brukelig at hilse paa dyr og  
andre ting.  
13: Man sa almindelig morn eller gomorn før  
kl 10, senere blev det goddag til kl 6 og derefter  
godkveld eller godaften; god middag blev ikke  
brukt. Enkelte indflytte svensker kunde hilse  
eftan. Godnat blev sagt ved avsked om kvelden,  
ellers var det farvel og adjø.  
14: Man likte nok ikke at bli hilst med en  
utidig helsing  
15: Hvis nogen hilste morn om kvelden, kunde  
det hende at man svarte: Morn sier skøiera  
om kvelden.  
16: I dag sier man morn døgnet rundt.  
17: Det var ikke i bruk at hilse med ordet signe.  
18: En gammel kone som skar smaagriser  
brukte at helle brændevin i saarene, og da  
drak hun først af koppen og sa: Frisk gjelk.  
19: Det var ikke i bruk. at hilse baade ute og inde.  
20: Naar man var kommet ind og hilst, sa man:  
Det var noe jeg skulle tale ved husfaren om.  
Han tok sig da med ham ind i et andet rum.  
21: Man brukte og bruker at banke paa døra.  
før man gaar ind i private hus.  
22: Man svarte da enten kom ind eller vær saa god,  
\[s. 3\]  
da kunde man gaa ind  
23: og stille sig ved døra og hilse og utføre  
sit erinde.  
24: Han skulde ta af sig lua straks han  
kom ind  
25: Man sa til den ankomne kom frem eller stig paa.  
26: Var det særskilte venner eller slegtninger,  
blev de vist ind i stuen.  
27: Naar der kom helt fremmede hilste man  
bare med ord  
28: Man frandt frem en stol, som man syntes  
var god nok, og bad ham sette sig.  
29: Man mødte dem ved døra, haandhilste  
og ønsket dem velkommen  
30: Ved afsked sa man enten farvel eller  
adjø, og da svarte man med de samme ord.  
31: Ved afsked for lang tid eller trolig for  
siste gang hilste man med haandtryk og  
da var det likesom saa vanskelig at  
slippe hverandres hænder.  
32: Det var formodentlig ved elskov og i  
løndom, at man kysset hverandre til afsked.  
33: Som næmt var det mænd og kvinder  
og mor og barn, som kysset hverandre.  
34: Man havde ikke andre uttryk for at kysse.  
35: Var det for at vise stor taknemmelighed  
for en gave, var det heller almindelig at  
slynge armene om halsen paa giveren.  
37: Man kyste ikke sin egen haand for at gi  
uttryk for stor glæde, men man kunde  
kysse sin egen haand og vinke til anden;  
det kaldtes for slengkys.  
38: Man spørger om man kan faa en klem.  
39: Voksne brukte at gni nasan sin mot  
\[s. 4\]  
nasan til barna, og det kaldtes at bytte nasa.  
40: Det var foreldrene som gjorde det.  
41: Voksne brukte at stjæle nasan til barna  
ved at knipe nasan mellem pekefingeren  
og langfingeren, og sette tommeltotten mellem  
nærmeste fingre, og vise frem at nasan sat der,  
og det kaldtes at stjæle nasa.  
42: Man brukte at lægge kjaka mot kjaka  
som kjærtegn og det kaldtes godkjaka eller klem.  
43: Det var helst mellem foreældre og barn  
dette blev gjort.  
44: Naar man skulde ønske til lykke brukte  
man gjerne ordet gratulerer.  
45: Til jul sa man glædelig eller god jul,  
til nytaar godt nytaar, til paaske god paaske,  
og til de andre festdage gratulerer.  
46: Ved dødsfald og motgang sa man  
kondolerer.  
47: Ved jul og nytaar sa man tak i like maate  
ellers bare tak.  
48: Man brukte at takke den afdøde for hvad  
den havde været enten før udtagelsen af  
huset, eller ved \[kransepaaliegging\] i kapellet  
eller kirken. Noe navn paa det kjennes ikke.  
49: Man kunde udtrykke vandvyrdnad ved at  
riste paa hovedet eller vende sig bort, enkelte  
ogsaa ved grimaser.  
50: Man siger du til almindelige mennesker  
De til mere fremtredende og ældre. I eller  
Jer sa man før i tiden til rigtig gamle.  
51: Det er ikke i bruk her.

Vennligst logg inn for å starte transkripsjon

Transkriber ein tilfeldig Førre Neste