Folkeforsk.no
Heim
Vel emne
Statistikk
Om
Registrer deg
Logg inn
Heim
Vel emnet ditt
Ølbrygging
NEG_35_7334_Ak_Nes
Transkripsjon av filen #NEG_35_7334_Ak_Nes
Kort rettleiar
metadata
sjå spørsmål
|
sjå fil
Nettleseren din støtter ikke visning av pdf
A.a. 2 og 3. Ølbrygging af malt blev slut omkring aar 1900: Det var jo noksaa meget arbeide med den bryggingen, og det blev værre med arbeidshjelp, og kjonene forfaldt, saa man gik over til at brygge af sirup; det var jo mere letvindt, naar man bare kunde koke bruselåg (einelåg) og ha sirup oppi. 6: Maltbrygggingen foregik ca 3 uker før jul, men sirups- bryggingen lidt efterhvert baade til jul, paaske og til slaatonnen. Senere brygget man ogsaa endel af tomtens hjemmebryg. B.7 At gjøre maltet istand maatte jo mandfolkene gjøre, men selve bryggingen var det kvinner som gjorde. 8 Her var det naboens husmandskone Gjertrud Haga- stuen, som greide med det. Det var ogsaa en til som brygget meget godt øl nemlig Johanne Nygaard. Hun lever end, men er nu 89 aar og bor på gamle- hjemmet kvedsro. Berta Henni der er 72 aar er ogsaa der. De har git mig endel oplysninger. 9: Hver familie brygget for sig; det blev gjerne brygt en tønde maltøl til jul ca 150 liter, de andre sorter var det lidt forkjel med og i mindre maalestok. Ølet kunde ikke opbvevares saa længe ca 3 maaneder. C 14 Maltet blev laget af byg, som blev avlet paa gaarden. 15 Det blev tat af det bedste gjerne veggefald. \[s. 2\] 16-17 Det blev slaat i et kar med vand og skulde staa i 3 dage med ombytning af vand hver dag. 18-20 Siden blev det lagt til spiring i en maltkarm inde i et opvarmet rum, en tid i haug og siden jevnet til en tykkelse af 2 a 3 dm. Og lagt et klæde over. 21. Det blev rørt i det med hænderne. 22 Noe særskilt navn kan jeg ikke huske paa det. 23 Naar groen var ca. 3 mm lang ansaa man maltet færdig til tørking. 24-26 Noe navn paa groen hørte jeg ikke; den forsvandt gjerne under tør- kingen? 28 Maltet blev tørket paa kjone paa samme maate som korn. 31. Det skulde kun grøpes; Vi havde en maltkvern for haandkraft staaende i bryggerhuset. Den er nu paa museet paa Hvam. 33 Det var bedst at bruke maltet med en gang, men der blev ogsaa gjemt endel, som blev brakt paa kvernen, naar det skulde brukes. 34 Humle kjøbte vi af naboen; 36 han havde en humlegard: den lignet meget paa en sukkererteseng, for humlen maate stenge. Den kom vistnok op igjen af roten. Naar den blev moden, skulde den plukes og tørkes og opbevares paa et tørt sted. 37 Noen anden tilstning blev ikke brukt. E 38 Til brygging maatte man have en bryggepande og to bryggekar, hvoraf det ene med lidt ben (bryggestette). 39 De blev rengjorte med bruselåg (eierlåg) noen anden ren- gjøring blev ikke brukt. 40 Til sil i bunden paa råstekaret (stetten) brukte man 3 mursteener 2 paa kant under og 1 paa siden ovenpaa og endel furustikker i kors derover, lidt bruse og tilsidst skrøftet (banket) rug- halm. Det kaldtes for råsten. 41 Taphullet paa råstekaret var paa framsiden; det stenktes \[s. 3\] med en hjemmelaget prop: Først en med hul tvers igjennem kaldt turu, og en mindre, som blev sat ind i hullet i turuen; den blev kaldt tap. B 42 Man brukte almindelig bruse til bryggingen. 44 Maltet blev rørt ut i bruselåg med hænderne i bryggekaret om kvelden; det skulde ikke være mere vaat end det som trak sig ind i maltet. 45 Det kaldtes at meske og maltet kaldtes for mesk. 48 Det blev brukt et åkle over karet, saa det skulde holde sig varmt. Klokken 4 om morgenen begyndte man at brygge. 49-50 Mesken blev da kokt i 120 liter bruselåg til en 20 liter malt og blev saa øst op i råstekaret. 51 Det var kun en liden tid, før man begyndte at tappe. 52 Den tappede vesken kaldte man vørter. 53 For at den skulde renne sakte satte man en brusekvist i taphullet i turuen. 54 Vørteret blev nok smakt paa; det skulde være rødt og velsmagende. 55 Man tappet i en bøtte og heldte det i bryggekaret. 54 Endel blev tat fra og brukt i vørterkakedeigen. 57 Siden blev vørteret kokt 3 gange til og heldt over råsten sidste gang blandet med 1 hekto humle og tilsidst tappet i bryggekaret. 58 Vilde man have rigtig sterkt øl maatte man tage lidt af det som randt første gang og behandle det for sig selv. Det andet blev oplandet med bruselag saa det blev det kvantum, man vilde have. Jeg har ikke hørt noe navn paa ølsortene. 59-60 Det som blev igjen i råstkaret blev kaldt mask og blev brukt til kreaturføde. F 61 Bryggekaret stod i bryggerhuset tildækket med klæde, og naar ølet var melkevarmt ca 37 grader \[s. 4\] skulde det tilsættes gjær (gang); man maatte passe godt paa saa det ikke blev for koldt. 64 Gangen blev opløst i melkevarmt vørter en 3-4 timer før den blev heldt i ølet. Det tok gjerne 5-6 timer inden ølet blev passe varmt. 67 Naar ølet begyndte at gjære, blev det skum ovenpaa; naar skummet dækket hele karet havde det gjæret nok. Da blev skummet aftaget i et trau og tørket deri. Man maatte løsne paa det, naar det begyndte at tørke, saa det ikke satte sig fast i trauet; det blev tilsidst ligesom skorper. 68 Det blev kaldt gang og bruktes til gjær ved næste brygging. Skummet i bunden blev kaldt bærm. Det var ingen anden behand- ling af gangen. 73 Ølet blev saa fylt over – det bedste paa kagger eller dunker, de andre paa tønne. Overfyllingen kaldtes at skake ned. 74 Det var ingen særlige sedvaner, men husets folk vilde jo gjerne smake paa ølet, og kom der i julen nogen kjendte ind i huset, skulde de smake paa det. 80 Tønnene skulde ikke være helt fulde, det skulde mangle en 6 tommer. 81 Ølet blev lagret i kjelderen, og kunde holde sig ca 3 maaneder. 82 Man havde nok intet middel mod, at det surnet. 83 Man saa helst, at ølet var brunt, og likte sig ikke naar det blev lyst. Bygget havde da ikke været godt. 88 Noen overtro om ølet var det ikke længer. 97 3 uker før jul ansaa man for tiden til at brygge; da blev det godt øl til jul. 99-102 Sirupsøl blev ikke kaldt mjød; den blev til- lavet af honning, men fremgangsmaaten kjender jeg ikke til. Den regedes for en særlig sund drik.
Lagre
Lagre og merk som ferdig
Vennligst logg inn for å starte transkripsjon
00:00:00
Gje opp transkripsjon
Transkriber ein tilfeldig
Førre
Neste