Folkeforsk.no
Heim
Vel emne
Statistikk
Om
Registrer deg
Logg inn
Heim
Vel emnet ditt
Fisk i kosthaldet
NEG_27_5538_Ak_Nannestad
Transkripsjon av filen #NEG_27_5538_Ak_Nannestad
Kort rettleiar
metadata
sjå fil
Nettleseren din støtter ikke visning av pdf
a. Saltvandsfisk. 1: Nei. 2: Ukjent. Det var ikke nævnt, at bøn- derne hverken kjøpte eller byttet til sig fisk paa sine saa aa si stadige Osloreiser. Hang utvilsomt sam- men med den her meget bestemte opfatning af, at havfisken spiste menneskekjød af de forulykkede sjøfolks lik. Derimot var nævnt, at man ofte byttet til sig andre varer. 3: 4. 5. I gamle tider kjøpte de slet ikke saltvandsfisk. Nu i de par siste decennier kjøpes der naturlig noget fisk, og særlig for tiden, hvor det nu er almindelig, at der gaar "fiskebil" en dag i uken. Det almindelige er sild, torsk og kolje. Nogen egentlig bestemt sort kan det ikke lade sig gjøre at opgi. Den letvinte adgang til fisk har ført med sig, at fersk- vandsfiskingen er omtrent op- hørt 8: Umulig her at besvare. 9: 10. Har før nævnt uviljen mot at spise havvandsfisk. B. Ferskvandsfisk. 11: Det var - er - forskjellige slags: Gjedde, ørret, abbor, sik og sild, laka, mort osv. \[s. 2\] Fra oldtiderne hadde fisket været ordnet, saa det var mest vaar og høst. Den del af bygden, som hadde anlednig til sik- og sildefiske om høs- ten, fisket og saltet da ned, saa det skul- le være nok - sammen med fisken man ellers fisket vaaren og ellers - for hele aaret, altså til næste høstfiske begynte. 12: Det hadde fra gammelt været almindelig "aa røike" den store grove fisken som gjedden og lakan. Før murene (peisene) ved 1700-aarenes begyndelse blev almindelige, hadde man for at faa røket storfisken sat op af træbord det nødvendige for røk- ningen. Og det hadde maattet være no høit, da gjedder af en kars læng- de ikke hadde været no ualmin- delig i "gaangstia" om vaaren. I smaavandene i aaserne her hadde der i gamle tider været meget fisk. Men traditionen sa, at unner havflomperi- oderne over bygden, da alle folk og dyr maatte bo i skogslierne, blev fjeldvan- dene "fiskefattige". Dermed skulle det være ment, at folk fisket meget i dem, da det var vanskelig med mat i de perioderne. Det nævntes ogsaa, at det i de nærmeste tidsaldre etter flommenes tilbakegang, aa bygden smaat om sen igjen blev tør og igjen bebygget var en meget for- tvilet tid med hensyn til mat. Blant andet fordi det hadde tat lange tidsrum, før det blev ordentlig med fisk igjen i sjøer og elver. B. 16: Er foran omtalt det man vet. 17: Umulig at si - begge dele - men vist- nok mest kogt. 18: I almindelig friskt vand med lit salt i - nei. 19: Var nævnt, at der ogsaa var brukt at steike fisk "paa gloa". Mest almin- delig at der stekes i fleske- og andet fæt. \[s. 3\] Lutefisk. 20: Ja. Lutingen foretok husmødrene selv - nu ogsaa - ved at bløte den i "aas- kevatn" (lut fremstillet af alminde- lig træaske). Aa kjøpe færdigblø- tet lutefisk er her ikke brukt før i det siste decennium - naar den kan være at faa da. Men almindeligvis kjøpes den tør nu ogsaa. 21: Kokes mest almindelig undtagen den smaa, der stekes almindeligvis i panne i et eller andet fæt. 22: Fra særs meget gammelt er her brukt fiskesuppe, men kun af kraft af ferskvandsfisk. Er ikke her kjent noget andet navn end "fiskesuppe" længer nu. Det ældgamle navn er glemt, har ganske sikkert været. Med hen- syn til tillavningenen, saa er den enkel. Men fra særs gammelt var - og er - reglen her, at den skal ko- kes med melklot i som fast regel. Klot af lit forskjellig stør- relse ettersom husmødrene selv finner det passende, saa- ledes ogsaa mel, gryn og melkejam- ning og grønsaker. Da der kun kokes af ferskvandsfiske kraft her, saa er den nu meget lite brukt, langt mindre end før i tiderne. Den er her regnet for en ret, som her har været brukt helt fra oldtiderne. 23: Laves her bare af ferskvands- fisk. 24: Sild. Ferskvandssilden var her ofte brukt til middagsmat i saavel kokt som stekt form. 25: Nei. 26: Nei helt nyt. Enkelte husmø- \[s. 4\] dre gjør det ved at la saltvandsfis- kekjød passere kjøtkvernen. Ja, der kjøpes nu færdiglavet fiskepud- ding. 27: Ja, der kjøpes denslags nu. 28-35. Alt dette er ukjent her. 36: Var i gamle dage etter at den tørre lutefisken kom dens skind brukt til at "klare kaffen" med. Tillæg. Skaldyr. 37-38. Ukjent her. I vore gamle tra- ditioner fortaltes, at der unner havflommenes lange perioder - man mente det skulle ha været tre - var der skaldyr i vannet. Men der var ikke direkte nævnt, at man her spiste noget af dem, hvil- ket vel ville ha været naturlig, da disse perioderne hadde vær- ret svert lange, og det var van- skeligere med mat da. Nannestad i januar 1951. C.G. Hjamar Tangen.
Lagre
Lagre og merk som ferdig
Vennligst logg inn for å starte transkripsjon
00:00:00
Gje opp transkripsjon
Transkriber ein tilfeldig
Førre
Neste