Folkeforsk.no
Heim
Vel emne
Statistikk
Om
Registrer deg
Logg inn
Heim
Vel emnet ditt
Transport av høy
NEG_2_97_Øs_Våler
Transkripsjon av filen #NEG_2_97_Øs_Våler
Kort rettleiar
metadata
sjå spørsmål
|
sjå fil
Nettleseren din støtter ikke visning av pdf
Det sendte spørresjema ang. transport af høi m.m. passer neppe for flatbygdene her paa østlandet. Ang. slåtånen kan oplyses: (Hvilken tid ljaaen først blev opfundet og taget i brug, er mig helt ubekjendt, og skulde jeg være meget \[\_taknemlig for oplysning herom\], samt hvordan man \[\_før den tid fik slået ned gres og korn.\]) Slaatånen foregåt saaledes, at en del mænd i antal efter gården størrelse og økonomiske evne gik efter hverandre med hvær sin ljaa, og da var det for de føreste at drive paa, saa ikke næste mand hug ham i bena eller gik forbi. Det blev nemlig betraktet som en skam. Efter slåttefolka kom gårdens kvinder med hvær sin rive for at breie ud de mer eller mindre tykke gresskaare, der blev efter ljaaen. Nor saa gresset fik lagt i solen til udover eftermiddagen og tørket, blev det raket sammen til langmuer og sadt sammen til saater. Hertil bruktes ogsaa riven. Nu stod saaterne nogle dage for at tørke, og saa blev de spred saa tyndt som mulig udover bakken med henderne, for at tørke en stund enda bedre. Saa blev de raket sammen i smaa muer, og 2 mand med hver sin, særlig hertil forarbeidede, starerive, lasset dem paa høslæden. Høslæden var forarbeidet helt af træ. Man fant 4 dertil passe store trær med en lang rotgren der dannet for- og bakende i slæden, og måtte stammen være saa lang og tyk paa de to fremste, at de kunde benyttes til slæden to \[?meir\], nor de var hugget til passe høide og bredde. De andre to var kortere og blev paasadt til slædens bakre ende. \[s. 2\] \[Figur. Tegning av høyslede\] Jeg har her forsøkt at fremstille treslæden, samt hvordan for og bakstammen er fæstet sammen med trænagler, hvor stammerne ligger om hværandre, og de 3 eller fire træspret i begge ende er boret ind, ligeså i hekken paa bægge sider, hvoraf den ene er forsøkt afridse\[-n\]t. Bunden er fæstet til de tre underlagsplanker med trænagler, og hekkene paa begge sider er fæstet med bjerkevidjer. Nor meiene blev noget slidt, blev de forsynet med en foring eller skonning af træ fæstet med nagler af bjerk eller ask, foringen ogsaa af hard ved, og denne måtte fornyes når paakrevet. Slæden, hvortil bruktes skagler istedet for drag, var liten og lav og passet til de gamle smaa ladebygninger, men eftersom disse ble bygget nye og større, blev høslæden først forsynet med bakhjul og siden med bevegelig forstilling paa hjul. Nor lasset var passe stort, blev det \[\_tenget\] saa ikke høiet skulde falde af. En \[\_høitaang\], som den kaldes, bestaar af en \[\_stang\] lit lengre en høslæden eller vognen, og af passe tykkelse, saa den ikke brister. Denne fæstes med en kort taugløkke til høisledens framende og taangens bakere ende strammes ved hjelp af et lengre taug fast til slædens eller vognens bakstamme. Taugen maa fjernes, når høiet skal læsses af. Paa de gamle husmandsplatser, hvoraf der neppe \[-neppe\] nu findes nogen tilbake, blev det baaret ind på en båre, \[Figur. Tegning av båre\] ca. en saate pr. gang, strammet til med en tøm. De gamle utmarkslåtter heter nu kulturbeiter. Fælles utmarkslåtter kjendes ikke herover \[s. 3\] Høiet blir kjørt hjem i laden med engang, skulde det forefindes saa store dele af gaardens indmark. saa langt fra husene at det ikke passer at kjøre høiet hjem i aanen, saa er der i regelen opført store lader, hvor foret opbevares til vinteren paa sledeføre. For kortere transport kan en del leveres i løsvekt; men for støre partier blir det gjerne presset for haand eller motorkraft. For 50-60 årsiden blev der paa mange steder benyttet dobbeltspendte høivogne; men nu benyttes bare enpendte saadane vogne. - \[\_Alt høiet kjøres ind\]. En hjulslede er altsaa en slæde paasadt bakhjul. En høvogn gjøres \[-nu\] nu af rette dele og holdes sammen af jernbeslag. En høivogn kaldes ikke slæde nor den har hjul. \[Figur. Tegning av høyvogn, og angivelse av plassering av jernbeslag\] her benyttes trepunkt ophengningen - vognens bægge baghjul og bolten i den sidebevæglig forstilling - Skriv til Moelven fabrikker, Moelven Brug - Moelven St., saa for de alle maal samt et godt fotos af en høvogn. Jeg kan ikke tegne som de ser. En dærrisvogn er jo et af de for østlændingen ukjent navn hvoraf spørgelisten nærmest bestaar. En langvogn undgår men helst at bruge til høiskjøring, da den er høi og smalsporet, og således har let for at velte. En lang kjære indrett for høikjøring benyttes paa Bergenskanten og andre steder, - men vi må kjøre større les herover som har meget større hester. En høivogn er specialbygget for korn og høikjøring, og benyttes overalt her paa østlandet. Til anden gårdskjøring haves andre kjærer og vogner. Husmandsvæsenet må ansees som ophørt med 1800 tallet. Slaatånen foregår nu med maskine, rakingen foregaar med hjulrive, høvenderen spreder høiet, \[s. 4\] Høet kjøres frem til hirsjen med slæperiven. Saatene, der endnu brukes, spredes nu med gaffel, og spredes, om fornødent med høvenderen, og på enkelte steder benyttes hølæsser til at læsse høilasset. Skal høiet sættes i stok, blir det kjørt til stokkeplatsen. En talje blir fæstet til toppen af stokkestangen, helst en 3 eller 4 skåren, til en saakaldt høiharpun, der saa føres ned i høilæsset, og saa ved hjelp av hest, taug og et par skogler, kjøres høiet opp paa høstakken i 3-4 tak. Er der nogen, der ikke selv eier hester, pleier der være adgang til at laane, eller at leie saadan. Skal trillebøren benyttes til høikjøring, maa den forsynes med lange, lange armer og tværribber. Jeg har her forsøkt at gi oplysninger her fra distrikt. Skal sjemaet besvares, maa det sendes til andre dele af landet. - til fjeldtraktere - hvor jordbruket foregaar paa en her ukjent maate. G. no 52, br.no 2 & 3 Paulshus. Vaaler Østfold den 15/1 1947 Ærbødigst Lars Paulshus
Lagre
Lagre og merk som ferdig
Vennligst logg inn for å starte transkripsjon
00:00:00
Gje opp transkripsjon
Transkriber ein tilfeldig
Førre
Neste